Protein-antisekretorisk faktor

Fakta

Når store mængder væske udskilles, for eksempel ved diarré, regulerer og normaliserer Protein-AF væsketransporten over tarmvæggen og dæmper dermed den øgede tarmsekretion. Deraf navnet protein-antisekretorisk faktor.

Protein-AF sænker også det tryk, som skyldes for store væskemængder. Det spiller en vigtig rolle for eksempel ved Ménières sygdom, som skyldes et overtryk i det indre øre.

Normalt ses en positiv effekt af Protein-AF inden for et par timer efter, at det er tilført kroppen. Stimulerer man kroppens egen produktion af Protein-AF, for eksempel med SPC-Flakes, ses der normalt en positiv respons efter 10–15 dage.

Baggrund

Den svenske opdagelse af Protein-AF er et direkte resultat af forbuddet mod antibiotika som vækstfremmer i foder, der blev indført i 1986. Et fælles videnskabeligt projekt blev igangsat, som kombinerede ekspertise fra veterinærmedicin, mikrobiologi, infektionssygdomme og immunologi. Antibiotikaen forebyggede effektivt diarré efter fravænning hos grise, og forbuddet medførte en øget forekomst af diarré og dermed også flere dødsfald blandt smågrise på grund af diarré. Protein-AF blev opdaget som et direkte resultat af denne forskning.

Det første dyrefoder med Protein-AF blev udviklet for at stimulere smågrisenes egen produktion af Protein-AF. Brugen af dette nye specialfoder viste sig at være meget effektiv og reducerede forekomsten af diarré og dødsfald blandt smågrisene.

Da de involverede mekanismer er af generel fysiologisk karakter, begyndte forskere at udvikle en tilsvarende kornbaseret fødevare til mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Det førte til den første godkendte fødevare til særlige medicinske formål (FSMP) i Sverige i 2000.

Det er påvist, at Protein-AF hæmmer øget tarmsekretion forårsaget ikke kun af kolera, men også af flere andre kendte toksiner, dvs. E. coli, Campylobacter, Clostridium difficile og okadasyre, blåmuslingetoksinet.